Overvejer du medlemskab? Læs mere om hvad vi kan tilbyde i Selskabet


Klubmodul henter siden
Temadag om cannabis
Tilmeldingsfrist er overskredet
Temadag om cannabis (er AFLYST pga coronasituationen)
Om dilemmaer og gråzoner mellem
medicinsk cannabis, rekreativt brug og misbrug.
 

 16. april 2020, kl. 09:30 -15:30
 Psykologforeningens hus, Stockholmsgade 27, København Ø.
 Pris: 300 kr. - 150 kr. for medlemmer af Selskab for Misbrugspsykologi.
 Tilmeldingsfrist: 10. april.
 Alle interesserede er velkomne.

 
Siden 2017 har det været muligt at få cannabis til medicinsk brug i Danmark og der blev indledt en række forsøg på de danske sygehuse for at afprøve virkningen af cannabis som medicin.

I januar 2019 var der ca. 1400 patienter som fik udskrevet cannabis af deres læge, og man regner med, at antallet vil vokse i de kommende år.


Parallelt findes der et ukendt antal personer med fysiske eller psykiske lidelser som, af en eller anden grund, ikke kan få ordineret medicinsk cannabis, og derfor køber det på det sorte marked.


 
Den nye situation skaber gråzoner mellem medicinsk cannabis, rekreativ cannabis og misbrug, som vi ønsker at belyse med denne temadag.
 
Hvordan kan vi undgå, at de personer, som køber cannabis til medicinsk formål på det sorte marked, ikke bliver behandlet som ”misbrugere” eller kriminelle? Eller hvordan kan man som psykolog eller læge forholde sig til de personer, som både bruger cannabis som rekreativt middel og som medicin – måske endda en kombination af ordineret og illegalt?
 
På samme måde vil det være relevant at undersøge, hvordan man kan forholde sig til personer med et problematisk brug af alkohol eller stoffer og som også tager cannabis af terapeutiske årsager?
 
På temadagen vil der være mulighed for at høre hvordan både forskere, aktivister og behandlere forholder sig til disse dilemmaer samt drøfte dem sammen.
 
Program
 
09:30
Kaffe og introduktion til dagen
 
10:00
Rikke Jakobsen. CannabisDanmark.
 
Rikke Jakobsen er sekr. leder i Cannabis Danmark.
Hun har siden 2013 beskæftiget sig med medicinsk cannabis først som medstifter og senere formand for Medicinsk Cannabis Forening Danmark og fra 2018 som sekr. leder i Cannabis Danmark.
Hun har været med i front fra før legaliseringen af medicinsk cannabis igennem hele den politiske proces til vedtagelse af forsøgsordningen.
Cannabis Danmark er en NGO og non-profitorganisation, som med udgangspunkt i patienterne arbejder for tilgængelighed af medicinsk cannabis i højeste kvalitet.
Organisationen indsamler viden og varetager alle former for information om medicinsk cannabis primært til patienter, men også interessenter som politikere, journalister, studerende, myndigheder og virksomheder i ind- og udland.
 
12:00
Frokost
 
12:45
Sinikka Lehmann Kvamme.
 
Sinikka er cand.soc. og phd. studerende på Center for Rusmiddelforskning, hvor hun undersøger forbrugsmønstre og motiver for brug af cannabis som medicin. Sinikka Kvamme vil fortælle om cannabis i et historisk perspektiv, om udviklinger på det illegale cannabismarked og undersøge afgrænsningerne mellem det medicinske, rekreative og problematiske cannabisbrug.
 
13:45
Pause
 
14:00
Bendikte Kudahl.
Benedikte er Cand.psych. på Psykiatrisk Center København, og vil beskrive centerets evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis.
 
15:00
Diskussion
 
15:30
Tak for i dag
 
 
OBS vedrørende tilmelding:
Hvis du vil tilmelde dig, skal du være oprettet med en profil i systemet og logget ind.
Se venligst øverst i denne annonce (den gule linie). Her kan du oprette en profil eller logge ind, hvis du allere er oprettet.
 
Hvis du oplever vanskeligheder med tilmelding til arrangementet kan du skrive til
Eric: erall@slagelse.dk eller Simon: sims-fb@aalborg.dk for yderligere hjælp.
Tilmeldte
0 /40
Tilmeldingsfrist
12.03.2020
Tidspunkt
16.04.2020 kl. 09.30 - 16.04.2020 kl. 15.30
Sted
Dansk Psykolog Forening

Kommende arrangementer

Selskab for Misbrugspsykologi - mail: kontakt@misbrugsnet.dk